Baneudvalg
Baneudvalget sørger for kontakt til distriktsgartneren for hvornår banerne kan tages i brug efter vinter og sommerpausen.
Baneudvalget sørger for kontakt til distriktsgartneren for vedligehold af baner og beskæring af buske og træer omkring banerne.
Baneudvalg sørger for at indkalde trænere, ledere, spillere og forældre efter vinterpausen og inden sæsonstart. Her vil alle gå anlægget igennem og gør anlægget klar, flytte mål og tjekke net o.a.
Vær opmærksom på at vi kan få flyttet mål til andre baner hvis vi kontakter distriktsgartneren.
Baneudvalget står for kontakten til kridtmanden, og sørger for at kridtmanden får kridtet de baner som skal bruges.
Vi har en aftale med distriktsgartneren om at de sætter baner af inden opstart, efter sommer og vinter pausen.
Baneudvalget tager beslutning om der er behov for snerydning på grus og jordbanen i vinterperioden, og sørger for at bestille dette. Dog inden for budgettet.
Baneudvalget sørger for vedligehold af stadion i samarbejde med Fodboldens venner.
Info om diverse aktiviteter i udvalget, skal skrives i aktivitetskalender på hjemmesiden (det kan være opstartsmøde, maling af tribune o.a.).
Sendt til trænere 24/10 2024:
Kære trænere,
Vi nærmer os tidspunktet med opstart den 28. oktober, hvor alle kampe og alt træning skal foregå på BRAVIDA kunstgræsbane og alle græsbaner lukkes.
Vi har tidligere udsendt en trænings- og baneplan for kunstbanen og hermed yderligere information.
Bolde og boldrum:
I må kun bruge bolde, der er egnet til kunstbanen. Klubben har indkøbt nye bolde, der ligger i boldrummet i hvert sit bur - str. 3 er hvide, mens str. 4 og 5 er gule.
Boldrummet er placeret for enden af container indgang til kunstbanen og døren kan låse op med de samme nøgler, som til omklædning/støvlevask etc.
HUSK – altid låse døren til boldrummet efter brug.
Sæt målene på plads efter træning/kampe:
Ryd altid op og sæt målene på plads igen efter hver træning/kamp på kunstbanen, således kunstbanen altid er klar til næste hold, eller aftal det med dem, der kommer efter jer.
Målene sættes på plads som anvist på vedhæftede fil ”placering af mål”
Generelle regler:
Vi skal passe på vores kunstbane, der skal holde i mange år og derfor skal alle være opmærksomme på, at vores regler for brug og vedligeholdelse overholdes.
Vores generelle regler for at kunstbanen, se vedhæftede fil ”generelle regler ved brug af kunstgræsbanen”
Ha en god sæson.
Venlig hilsen
Baneudvalget